Hinnerup og Omegns Jagtforening
Velkommen til foreningens hjemmeside
Frivillighed skal kunne mærkes
Bestyrelsen er stolt over at kunne præsentere to nye arrangementer for foreningens frivillige.
Det er vores måde at sige tak til alle dem, der allerede har lagt tid og kræfter i foreningen – og samtidig gøre det endnu mere attraktivt at give en hånd med.
Skydebiograf i Randers – 6. oktober
Foreningen inviterer otte frivillige med i skydebiograf, hvor deltagerne kan prøve kræfter med både riffel og haglgevær.
Normalpris: 320 kr.
Pris for frivillige: 0 kr.
Godsjagt med fuglevildt
Foreningen inviterer desuden op til 20 frivillige på en godsjagt med fuglevildt samt morgenmad og frokost.
Normalpris: 2.500 kr.
Pris for frivillige: 500 kr.
Datoen for jagten er endnu ikke fastlagt, men vi arbejder på højtryk for at få den på plads.
Hvis der er flere interesserede end ledige pladser, bliver deltagerne udvalgt ved lodtrækning.
Vi har mailadresser på alle registrerede frivillige og sender invitationerne direkte. Har du lagt frivillige kræfter i foreningen, men ikke modtaget en invitation inden for to uger, er du meget velkommen til at skrive til formandhinnerupjagt@gmail.com.
Hvis nogen skulle mene, at foreningen gør meget for sine frivillige, tager vi det som et stort kompliment.
Det er nemlig præcis det, vi ønsker.
Nyjægerjagter for Hinnerup og Omegns Jagtforening
Datoerne for de kommende jagter er nu fastlagt:
- Søndag den 4. oktober 2026
- Lørdag den 17. oktober 2026
- Lørdag den 7. november 2026
- Lørdag den 28. november 2026
- Mandag den 28. december 2026
Tilmelding
Tilmelding sker via e-mail til formandhinnerupjagt@gmail.com.
Ved tilmelding skal følgende oplyses:
Fulde navn
Telefonnummer
De ønskede jagtdatoer
Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Om jagten
Jagten foregår på godt 100 hektar bestående af landbrugsjord, skov og et andehul. Området ligger i nærheden af Hobro.
På alle jagtdage arrangeres der samkørsel fra Hinnerup Bibliotek med afgang kl. 08.00.
Deltagerbetaling
Medlemmer af Hinnerup og Omegns Jagtforening: 350 kr.
Ikke-medlemmer: 450 kr.
Det er inklusiv frokost efter jagten og drikkevarer.
For at deltage skal man have været nyjæger i højst fem år.
Invitation til foreningens frivillige
Som tak for jeres store indsats vil vi gerne invitere jer til en hyggelig dag på skydebanen: Lørdag den 15. august kl. 9.00–14.00
For mere information se denne Invitation
Træning af jagthunde - øvede og uøvede:
Vi starter nyt kursus tirsdag d. 7. april 2026 kl. 19.00 på skydebanen uden hund. Tilmelding og information om kurset foregår på skydebanen denne aften.
Træningsstart tirsdag d. 14. april kl. 18.30, herefter træning 10 tirsdage i Lisbjerg overfor
brandstationen.
Sidste træningsaften er d. 16. juni.
Prisen er kr. 500 for medlemmer af jagtforeningen og kr. 550 for øvrige. Interesserede kan henvende sig til Hans Ole tlf. 22935044
Hvalpetræning:
Træningen starter i februar 2026 på Skydebanen - men det forudsætter mindst 3 tilmeldinger. Der vil igen starte hold til sommer.
Kontakt Hans Ole tlf. 22935044 for information og tilmelding.
ATT: Hjælpere på flugtskydebanen
Vi forsøger i år med en online vagtplan for flugtskydebanen. Du kan altid se den aktuelle vagtplan her: Vagtplan ’26.
For at kunne skrive dig på vagter kræves der en invitation. Vi vil inden for kort tid sende invitationer via e-mail til tidligere hjælpere.
Kunne du tænke dig at hjælpe til på banen, kan du læse mere om, hvad det indebærer at være hjælper her.
Datoer for jagterne for ny- og ungjægere er nu fastlagt - HER
Foreningens Generalforsamling 2025 blev afholdt fredag den 28. februar kl. 19.00. se referatet!
På siden Foreningsdata finder du en række oplysninger om foreningen - f. eks. adresser mm.