Du er her. #1 - Foreningswebsite > Nyheder

Nyheder

28-08-2015: Jægerforbundet frifundet ved landsretten


Østre Landsret har i dag - den 28. august 2015 - afsagt dom i den erstatningssag, som tidligere formand Ole Roed Jakobsen har rejst mod Danmarks Jægerforbund. Landsretten frifandt Jægerforbundet for alle Roed Jakobsens krav.

27-08-2015: Naturstyrelsens nye jagtpolitik sikrer mere jagt


De danske jægere kan se frem til mere jagt på statens arealer. Det står klart, efter Naturstyrelsen har offentliggjort sin nye jagtpolitik. Der er dog elementer, der stadig kan forbedres, mener DJ-formand Claus Lind Christensen.

26-08-2015: Forbundsmesterskab i bue


Lørdag den 22. august afviklede Danmarks Jægerforbund sit mesterskab i bue hos Randers Buejægere på arealet hos Kronjyllands Jagtforening ved Assentoft på Djursland.

21-08-2015: Svend Bichel er ny formand for Den Nationale Hjortevildtgruppe


Der er blevet udpeget en ny formand for Den Nationale Hjortevildtgruppe, efter Lars Jensen trådte tilbage i sidste uge. Og det er på alle måder en erfaren og vidende mand, som overtager posten. Svend Bichel har 60 års jagtoplevelser bag sig, en præsidentperiode i DN på 12 år og forhandlingsresultater fra Bichel-udvalget. Derudover har han været forskningschef på DMU, det nuværende DCE.

20-08-2015: Jagt og Mennesker på Hjerl Hede


Så længe der har været mennesker, har der været jagt. I den kommende weekend kan du opleve hele historien fortalt levende til alle aldre, jægere som ikke-jægere, når Hjerl Hede åbner for messen Jagt og Mennesker". Det sker lørdag den 22. august kl. 10 og fortsætter til søndag kl. 16.

19-08-2015: Ny spydspids i Bruxelles


PRESSEMEDDELELSE: Nordisk Jægersamvirke (NJS) har pr. d. 1. oktober 2015 ansat Wieke Huizing Edinger, 40, som organisationens nye jagtlobbyist i Bruxelles.

17-08-2015: Faglighed er vejen frem i Vildtforvaltningsrådet


Fredag den 14. august var der møde i Vildtforvaltningsrådet, og dagsordenen var lang. Mødet var udskudt på grund af folketingsvalget, og emnerne var højaktuelle. Blandt andet skulle den fremtidige forvaltning af kortnæbbet gås og af bævere diskuteres. Samtidigt skulle man kridte banen op for det kommende arbejde med jagttider og udsætning.

15-08-2015: Husk reglerne for eftersøgning i Sverige


Den 16. sugust går bukkejagten i gang i Sverige, og mange danskere har planer om en tur over sundet. Men i Sverige har man ikke et schweiss-register som i Danmark. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i mulighederne for hjælp til en eventuel eftersøgning, inden du drager afsted på jagten.